Dagbog

Denne side er lavet til ære for mine gamle elever fra Billeshave. Hvis I skulle have lyst til at skrive til mig, så send en mail til rpiil@image.dk. I er også velkomne til at spørge efter min adresse eller mit telefonnummer.


31. Januar 2000

Så er jeg kommet til Tåstrup. Flytningen gik udemærket, selvom jeg ikke var til meget hjælp pga. af mit knæ. Jeg er efterhånden ved at komme nogenlunde på plads, men mangler dog stadig at få skruet nogle reoler i væggene. Når det er gjort, kan jeg få pakket de sidste flyttekasser ud.

Lejligheden jeg bor i er indvendigt helt ok. Der er god plads til både mig og de to jeg bor sammen med. Udvendigt er den lidt kedelig, jeg fornærmer vist ingen ved at kalde området for betonslum. Heldigvis har jeg ikke ret langt til arbejde, så det er helt ok.

Jeg har været på skadestuen for at få undersøgt mit knæ grundigt. Desværre viser det sig, at mit ene korsbånd er beskadiget, så det kommer aldrig til at blive helt i orden igen. Jeg skal allerede begynde at genoptræne det næste uge. Jeg skal heller ikke gå med skinnen, men derimod bruge knæet så meget som muligt.