Bremerhavn, den 12. december 1885
Min Kjære Søn.
Jeg har modtaget dit Brev og bemærket mig dets Indhold nøje. Jeg synes at du Jens gjør lidet eller intet Fremskridt i din Skrivning. Du må sørge maa sørge for en god Stil, og en peen Håndskrift, og ikke overstrege, eller vedføie Ord, i Brevene, for det seer alt andet end godt ud hav dine tanker samlede naar du skriver saae kommer Ordene af sig selv, og gjør dig tiden saa nyttig som mulig. Vi har faaet en Pludeselig haard vinter og en deel Snee, det har forsinket os noget, vi skal nemlig have vores Last pr. Bane og den har været stoppet af Sneen, saae der er snart ikke meget Haab om at jeg kan komme hjem til Julen her er ogsaae allerede en heel deel Is, det kan du hilse Bedstefader Sognefoged. Hils den Mormoder. Lars. og Gammelgaard Moder og Kirsten og dem i Nye Nyebye, og en Kjærlig Hilsen fra din Fader.
A. Piil.
Bedstefader Sognefoged er Niels Peder Larsen (Muligvis Rebslager) og Fader til Marie Piil (f. Nielsen). Mormoder er Jensine Larsen (f. Jensen Jakobsen) gift med N.P.Larsen. Lars er formodentlig Lars Peder Nielsen, bror til Marie Piil og Laura Storm (f. Nielsen) og Rebslager i Grønnegade. Gammelgaard hedder Niels til fornavn. Moder er Marie Piil og Kirsten er Jens’ søster.